top of page

Massage og Kropsterapi

til gravide 

En kropsterapeutisk behandling tilpasses altid til den enkelte situation, sådan helt generelt. Men når du er gravid, er der endnu mere behov for tilpasning. Hvad er det, der fylder hos dig her og nu? Det spørgsmål vil være udgangspunktet for dine behandlinger.

 

Behandling hos mig under din graviditet kan handle om flere ting.

 

Det fysiske:

Det er en kæmpe omvæltning for kroppen at blive og være gravid og du skal hele tiden tilpasse dig. Der kommer gradvist mere pres på kroppen undervejs i graviditeten og det kan være helt fantastisk, at få løst op for de spændinger, der måtte komme. Alt efter hvornår i din graviditet du kommer hos mig, kan der være fokus på behandling af aktuelle problematikker eller forebyggelse.

 

Spændingerne kan opstå af den fysiske forandring kroppen er igennem, men kan jo også komme af den forandringsproces, du skal igennem som menneske.

​

Typiske udfordringer jeg møder hos gravide er; 
- Ømhed i kroppen, fx. lænd, bækken og ben. 
- Bækkenløsning og -smerter.
- Rygsmerter. 
- Snurren i hænderne eller kapaltunnelsyndrom. 
- Væske i kroppen. 
- Træthed og søvnbesvær. 
- Stress, uro og tankemylder. 
- Kvalme og anden ubehag. 

 

Det psykiske:

Det er en kæmpe ting at blive og være gravid og du mærker og opdager sider af dig selv, som du ikke kendte til. Pludselig åbner der sig en hel ny verden af tanker og bekymringer. Som er helt fuldstændig naturlige og en del af rejsen, men når du går med det alene og måske ikke deler det med andre (fordi du tænker at du da må være den eneste med disse tanker), så bidrager det måske også til din i forvejen udfordrede fysik og sætter sig som spændinger. Ikke anderledes, end når vi generelt går og bekymre os om stort og småt, og kan opleve at det sætter sig i skulder, ryg eller hvor man nu samler den slags.

 

Jeg ønsker at hjælpe dig til at være nærværende i din graviditet, og i ro, så du kan give dig selv lov til at mærke og være i den forandring som foregår og skabe en god tilknytning til dit barn – allerede imens du er gravid. Jeg har hørt sætningen ” nu er graviditet jo ikke en sygdom” og nej, det er helt rigtigt – men det er en helt særlig tilstand du er i og jeg vil gerne bidrage til at flere bliver opmærksomme på og tør (!) at behandle sig selv og deres krop med nærvær og dyb respekt for den proces, som er i gang. At skabe liv er og skal ikke være ”just another day at the office”.
 

Jeg tror på, at en graviditet med fokus på nærvær, respekt for kroppen og forandringen, ro og refleksion samt bevidsthed om tilknytningen til dit ufødte barn, vil være med til at give dig en bedre fødselsoplevelse. 

 

Behandlinger til dig der er gravid, vil omfatte kropsterapi, rebozo massage og samtale. Altid med udgangspunkt i hvor du er lige den dag, vi ses.

Det praktiske: 
Ved langt de fleste behandlinger af gravide, arbejder vi med et leje på gulvet. Dette er for at kunne skifte imellem kropsterapi, massage og brug af rebozoen, uden at du skal op og ned fra briksen.
Det er selvfølgelig også en mulighed at bruge briksen. Og jeg har masser af puder og tæpper samt varmetæppe, så vi kan finde den bedste måde for dig at ligge på, så du kan slappe helt af. 

Under behandlingen skal du gerne have blødt tøj på, som du kan bevæge dig i. 

 

Efter fødslen:

 

Også i efterfødselsperioden, den postnatale fase, vil du kunne have god gavn af behandling. En krop der har født, kan være lang tid om at ”finde tilbage” til normalen. Og man kan sige, der nok er tale om en ny normal. Det er, ligesom graviditeten, en proces du skal have respekt for og tålmodighed med. Ligesom under graviditeten vil behandling bestå af kropsterapi, rebozo massage og samtale.

Jeg er af den opfattelse, at du ikke skal bevæge dig ud fra matriklen i de første mange dage, efter du har født. Du skal være derhjemme med din baby og partner. Helst mest i nattøj og gerne med masser af ro. Lad gæsterne medbringe kage og mad – og helst også gerne kaffen – så du kun skal koncentrere dig om din baby og dig selv.

 

Efter aftale, kommer jeg gerne hjem til dig, skriv til mig så vi kan aftale nærmere. Prisen vil være 800 kr pr. time + evt. kørselsgebyr. Gælder kun for du, som bor i København. Bor du længere væk og syntes det lyder helt vidunderligt med hjemmebesøg – så skriv til mig alligevel, så kan jeg måske hjælpe dig med at finde en behandler i dit område.

Rebozo massage:

​

Rebozo betyder sjal på spansk. Rebozoen bliver i behandlingen en forlængelse af mine hænder og jeg bruger den til at vugge og strække din krop.

Det er en meget blid og samtidig dybt forløsende teknik og derfor så velegnet under graviditeten.

Med rebozo massage og fokus på din vejrtrækning, vil du mærke en dyb afspænding i din krop.

Efterfølgende  en følelse af frihed og øget energi.

Samtidig er det en god måde at mærke sig selv og  i den proces ydermere at få en god forbindelse med dit barn.

 

Teknikken har rødder hos indianerne i Mexico, hvor det er blevet brugt igennem flere århundrede, bl.a. til gravide, både under graviditeten og under fødslen.

Vil du snakke med mig inden du booker en behandling? Skriv til mig her og så kontakter jeg dig hurtigst muligt! 

Tak for din besked!

Book gravid behandling

Jeg kender ikke en person eller en behandler, der har så holistisk og kærlig en tilgang til kroppen og til mennesket som Theresa.

 

Theresa har en helt speciel og helende energi samt et nærvær, som betyder, at man føler sig fuldstændig tryg under hendes behandlinger. Hendes integrerede krop-, sind- og sjælbehandlinger er enormt omsorgsfulde og kan bedst beskrives som at blive svøbt i en varm favn af kærlighed. Man bliver draget omsorg for, set og hørt i sådan en grad, at man efterlades med en følelse af, at alt nok skal gå. 

 

I forbindelse med en vanskelig graviditet præget af svær bækkenløsning og en efterfølgende traumatisk fødselsoplevelse har Theresa og hendes behandlinger været helt og aldeles uundværlige.

 

Under min graviditet gav Theresa mig en kropsbehandling, der løste op for mange af de spændinger og smerter, jeg havde i min lænd og mit bækken. Samtidig hjalp hun mig til at få ro på mit nervesystem ved både at arbejde kropsligt, mentalt og energimæssigt med mine tanker og følelser omkring graviditeten. På den måde kunne jeg i højere grad fokusere på glæden ved snart at skulle møde mit barn.

 

Theresa var den første til at række ud og tilbyde hjælp, da min fødsel endte i et akut kejsersnit. Efter fødslen havde jeg smerter ved arret, delte mavemuskler og generelt svært ved at mærke min krop – ikke mindst tumlede jeg med chok og sorg omkring fødslen. Theresa viklede min krop via den såkaldte ’Belly Binding-metode’, som skabte stabilitet omkring min maveregion og gav mig en følelse af at blive følelsesmæssigt ”støttet”. Samtidig førte hun mig gennem en stille meditation, der hjalp mig til at se mere kærligt på mig selv, min krop og på selve fødslen. Hun introducerede mig også for nogle æteriske olier, der både fungerede opkvikkende, beroligende og smertelindrende.  

 

Med andre ord kan jeg give min varmteste anbefaling til Theresa og hendes behandlinger – både før, under og efter en graviditet.

​

Julie, førstegangsmor

bottom of page